Reflekter i dag over din egen ydmyghed over for Gud

Men kvinden kom og hyldede ham og sagde: "Herre, hjælp mig!" Han svarede som svar: "Det er ikke rigtigt at tage børns mad og smide det til hundene." Hun sagde: "Vær venlig, sir, for selv hunde spiser rester, der falder fra deres herres bord." Matthæus 15:25-27

Insinuerede Jesus virkelig, at det at hjælpe denne kvinde var som at kaste mad til hundene? De fleste af os ville have taget meget fornærmelse over, hvad Jesus sagde af vores stolthed. Men det, han sagde, var sandt, og han var på ingen måde uhøflig. Selvfølgelig kan Jesus ikke være uhøflig. Hans udsagn har dog det overfladiske udseende af at være uhøfligt.

Lad os først se på, hvor sandt hans udsagn er. Jesus bad Jesus om at komme og helbrede hans datter. Grundlæggende fortæller Jesus hende, at hun alligevel ikke fortjener denne nåde. Og det er sandt. Ikke mere end en hund fortjener at blive fodret fra bordet, fortjener vi Guds nåde. Selvom dette er en chokerende måde at sige det på, siger Jesus det på denne måde for først at illustrere sandheden om vores syndige tilstand og uværdighed. Og denne kvinde tager det.

For det andet tillader Jesu bekræftelse denne kvinde at reagere med den største ydmyghed og tro. Hans ydmyghed ses i, at han ikke benægter parallellen med en hund, der spiser fra bordet. Tværtimod påpeger han ydmygt, at hunde også spiser rester. Wow, det er ydmyghed! Faktisk kan vi være sikre på, at Jesus talte til hende på denne noget ydmygende måde, fordi han vidste, hvor ydmyg hun var og vidste, at han ville reagere ved at lade sin ydmyghed skinne på en måde, der manifesterede hans tro. Hun blev ikke fornærmet over den ydmyge sandhed om hendes uværdighed; snarere omfavnede han det og søgte også Guds rigelige barmhjertighed trods hans uværdighed.

Ydmyghed har potentialet til at udløse troen, og troen udløser Guds barmhjertighed og magt. Til sidst taler Jesus for alle at høre: "O kvinde, stor er din tro!" Hendes tro blev manifesteret, og Jesus benyttede lejligheden til at ære hende for den ydmyge tro.

Reflekter i dag over din egen ydmyghed over for Gud Hvordan ville du have reageret, hvis Jesus havde talt til dig på denne måde? Ville du have været ydmyg nok til at erkende din uværdighed? Hvis ja, ville du overhovedet have nok tro til at påkalde Guds barmhjertighed trods din uværdighed? Disse vidunderlige egenskaber går hånd i hånd (ydmyghed og tro) og udløser Guds barmhjertighed!

Herre, jeg er uværdig. Hjælp mig med at se det. Hjælp mig med at se, at jeg ikke fortjener din nåde i mit liv. Men i den ydmyge sandhed kan jeg også genkende din overflod af barmhjertighed og aldrig frygte for at påkalde din barmhjertighed. Jesus jeg tror på dig.